Dysfagi – når det bliver svært at spise, drikke og synke

At spise og drikke er en naturlig del af hverdagen, som de fleste tager for givet. Men for nogle mennesker kan måltidet blive forbundet med usikkerhed, besvær eller ubehag. Dysfagi betyder vanskeligheder med at spise, drikke eller synke og kan påvirke både børn og voksne.

Synkning er en kompleks funktion, hvor mange forskellige områder skal arbejde sammen – blandt andet mundmotorik, følesans, muskelstyrke, koordination og vejrtrækning. Når denne funktion er påvirket, kan det få betydning for både ernæring, sikkerhed og livskvalitet.

Hvad er dysfagi?

Dysfagi er den faglige betegnelse for synkebesvær. Det kan opstå, når der er udfordringer med én eller flere af synkningens faser:

• Den orale fase, hvor maden bearbejdes i munden og transporteres bagud med tungen.
• Den faryngeale fase, hvor synkerefleksen aktiveres, og maden eller væsken passerer gennem svælget.
• Den øsofageale fase, hvor maden transporteres videre gennem spiserøret til mavesækken.

Dysfagi kan vise sig forskelligt fra person til person og afhænger blandt andet af årsagen og hvilke funktioner, der er påvirket.

Hvad kan årsagen til dysfagi være?

Dysfagi kan have mange forskellige årsager.

Hos voksne ses det blandt andet ved:

• Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen).
• Neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, multipel sklerose eller ALS.
• Demenssygdomme.
• Hoved-halskræft eller behandling heraf.
• Aldersrelaterede ændringer i muskelstyrke og koordination.

Hos børn kan spise- og synkeproblemer blandt andet være relateret til:

• Forsinket mundmotorisk udvikling.
• Neurologiske diagnoser.
• Stramt tungebånd/tungebåndsrestriktion.
• Sensoriske udfordringer.
• Medfødte tilstande.
• Tidlig fødsel eller længerevarende sondeernæring.

Tegn på dysfagi

Dysfagi kan komme til udtryk på mange måder.

Vær blandt andet opmærksom på:

• Hoste eller rømmen under eller efter måltidet.
• Gentagne fejlsynkninger.
• Våd eller gurglende stemme efter indtagelse.
• Ændret vejrtrækning under spisning.
• Lang tid om at spise et måltid.
• Træthed under måltider.
• Mad eller væske, der løber ud af munden.
• Problemer med at tygge eller bearbejde maden.
• Følelse af at maden sidder fast.
• Gentagne luftvejsinfektioner.

Nogle oplever også lydløs aspiration (Silent Aspiration), hvor mad eller væske kommer ned i luftvejene uden tydelig hoste eller ubehag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på ændringer i spise- og drikkemønster.

Hvordan påvirker dysfagi hverdagen?

Dysfagi handler ikke kun om selve synkningen. Det kan påvirke hele måltidssituationen.

For nogle kan det føre til:

• Bekymring omkring at spise sammen med andre.
• Begrænsninger i valg af mad og drikke.
• Mindre lyst til måltider.
• Øget afhængighed af hjælp fra andre.
• Risiko for utilstrækkelig ernæring og væskeindtag.

Måltidet er en vigtig del af vores sociale liv, og derfor kan dysfagi have stor betydning for livskvaliteten.

Hvordan vurderes dysfagi?

Vurderingen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret vurdering af synkefunktion, mundmotorik, ernæring, måltidssituation og den enkeltes ressourcer og behov.

Der kan blandt andet vurderes på:

• Mundmotorisk funktion.
• Tungens bevægelighed.
• Læbe- og kæbefunktion.
• Tyggefunktion.
• Synkefunktion.
• Siddestilling og kropskontrol.
• Måltidets rammer.
• Behov for strategier eller hjælpemidler.

Målet er at forstå, hvad der fungerer, hvor udfordringerne opstår, og hvilke tiltag der kan gøre måltidet mere sikkert og meningsfuldt.

Behandling og træning ved dysfagi

Indsatsen ved dysfagi tilpasses altid den enkelte.

Det kan eksempelvis handle om:

• Træning af relevante mundmotoriske funktioner.
• Strategier til at gøre spisning og drikning mere sikker.
• Tilpasning af siddestilling.
• Vejledning omkring kop, bestik og andre hjælpemidler.
• Tilpasning af madens konsistens.
• Vejledning til pårørende.

Målet er ikke kun at forbedre selve synkningen, men også at understøtte mulighederne for at deltage i måltider på en tryg og selvstændig måde.

Ergoterapiens rolle ved dysfagi

Som ergoterapeut med en faglig viden inden for dysfagi arbejder jeg med sammenhængen mellem kroppens funktioner, aktivitet og deltagelse.

Jeg ser på hele måltidet – fra siddestilling og håndfunktion til mundmotorik, synkning og de omgivelser, måltidet foregår i.

En individuel vurdering kan være med til at skabe større sikkerhed, bedre funktion og mere glæde ved at spise og drikke.

Har du brug for vejledning?

Hvis du eller dit barn oplever udfordringer med spisning, drikke, mundmotorik eller synkning, kan en ergoterapeutisk vurdering være et første skridt mod at finde de rette strategier.

Hos Beder Ergoterapi tilbyder jeg individuel vurdering, rådgivning og træning med udgangspunkt i den enkeltes behov og hverdag.

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere eller booke en tid.