Tungebåndsrestriktion – stramt tungebånd

Et restriktivt tungebånd, også kaldet ankyloglossi er en tilstand, hvor tungebåndet begrænser tungens bevægelighed. Tilstanden kan påvirke både spædbørn, børn og voksne og kan have betydning for amning, spisning, mundmotorik, tale og mundhygiejne.

Ikke alle med et kort eller stramt tungebånd oplever udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vurderingen tager udgangspunkt i både tungebåndets udseende og den funktion, det har i hverdagen.

Hvad er et tungebånd?

Tungebåndet er en lille slimhindefold, der forbinder undersiden af tungen med mundbunden. Hos de fleste giver det tungen mulighed for at bevæge sig frit i alle retninger.

Hos nogle personer er tungebåndet så stramt eller placeret på en måde, der begrænser tungens bevægelighed. Det kan påvirke tungens funktion og dermed de aktiviteter, hvor tungen spiller en vigtig rolle. Når tungen ikke kan bevæge sig frit, kan det påvirke funktioner som amning, spisning, tygning, synkning, mundmotorik og i nogle tilfælde taleudvikling. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle børn med stramt tungebånd oplever udfordringer. Det afgørende er derfor ikke alene, hvordan tungebåndet ser ud, men hvordan det påvirker barnets eller den voksnes funktion i hverdagen.

Hvilke symptomer kan ses hos spædbørn?

Hos spædbørn kan en tungebåndsrestriktion blandt andet vise sig ved:

• Udfordringer med at få et godt suttetag.
• Lange eller meget hyppige amninger.
• Kliklyde under amning eller flaskegivning.
• Barnet slipper ofte brystet eller sutteflasken.
• Utilstrækkelig vægtøgning.
• Luft i maven og uro efter måltider.
• Smerter hos den ammende forælder.
• Træthed under måltider.

Disse symptomer kan have mange forskellige årsager. Derfor er en grundig faglig vurdering vigtig.

Hvordan kan det påvirke større børn?

Hos større børn kan en begrænset tungebevægelse blandt andet have betydning for:

• Tygning og bearbejdning af mad.
• Overgang til fast føde.
• Mundmotorisk udvikling.
• Synkefunktion.
• Evnen til at slikke læber eller rense tænder med tungen.
• Mundhygiejne.
• Enkelte talefunktioner.

Det er dog vigtigt at understrege, at langt de fleste udtalefejl ikke alene skyldes tungebåndet.

Mulige tegn på stramt tungebånd

Symptomerne varierer fra barn til barn og afhænger blandt andet af alder og graden af funktionel påvirkning.

Hos spædbørn kan man blandt andet opleve:

• Udfordringer med at få et godt tag ved bryst eller flaske
• Hyppige afbrydelser under måltider
• Træthed eller uro ved spisning
• Kliklyde under amning eller flaskegivning
• Langvarige måltider
• Utilstrækkelig vægtøgning
• Smerter eller sår hos den ammende forælder

Hos større børn kan tegnene være:

• Udfordringer med tygning og bearbejdning af mad
• Besvær med at flytte maden rundt i munden
• Problemer med synkning
• Øget følsomhed omkring mad og mund
• Vanskeligheder med enkelte talelyde
• Træthed eller kompensation i kæbe- og mundmuskulatur

Hvad med voksne?

Hos voksne kan en tungebåndsrestriktion vise sig som:

• Spændinger i kæbe eller tunge.
• Træthed ved længere tids tale.
• Vanskeligheder med bestemte tungebevægelser.
• Problemer med mundhygiejne.
• Oplevelse af nedsat bevægelighed i tungen.

Nogle voksne har levet med symptomerne hele livet uden at kende årsagen.

Hvordan vurderes en tungebåndsrestriktion?

En vurdering bør altid omfatte både anatomi og funktion.

Det indebærer blandt andet:

• Observation af tungens bevægelighed.
• Vurdering af mundmotorikken.
• Observation af sutte-, tygge- og synkefunktion.
• Samtale om symptomer og daglige udfordringer.

Der er ikke altid sammenhæng mellem, hvordan tungebåndet ser ud, og hvor stor betydning det har for funktionen.

Behandling – er det altid nødvendigt?

Nej. Ikke alle har behov for behandling.

Hvis tungebåndsrestriktionen giver betydelige funktionelle udfordringer, kan behandling være relevant. Dette kan omfatte:

• Vejledning om amning eller flaskegivning.
• Ergoterapeutisk træning af mundmotorik og oral funktion.
• OMFT forløb
• Tværfaglig vurdering med relevante sundhedsprofessionelle.
• I udvalgte tilfælde vurderes behovet for klip eller løsning af tungebåndet i samarbejde med relevante fagpersoner.

En eventuel behandling bør altid tage udgangspunkt i den samlede funktion og ikke alene tungebåndets udseende.

Ergoterapiens rolle

Som ergoterapeut med speciale i dysfagi, oral træning og mundmotorik vurderer jeg, hvordan tungens bevægelighed påvirker spise-, sutte- og synkefunktionen.

Mit fokus er at identificere de funktionelle udfordringer og vejlede familien i konkrete strategier og øvelser, der kan understøtte barnets eller den voksnes udvikling. Ved behov samarbejder jeg med andre relevante faggrupper for at sikre den bedst mulige indsats.

Er du i tvivl?

Hvis du oplever udfordringer med amning, spisning, mundmotorik eller synkning hos dig selv eller dit barn, kan en faglig vurdering være med til at afklare, om en begrænset tungebevægelse kan spille en rolle. Som ergoterapeut har jeg fokus på, hvordan tungens bevægelighed påvirker barnets funktion i hverdagen. En grundig vurdering kan være med til at afklare, om et stramt tungebånd har betydning for barnets trivsel, udvikling og deltagelse i daglige aktiviteter.

Du er velkommen til at kontakte Beder Ergoterapi for at høre mere om mulighederne for vurdering, vejledning og målrettet støtte til dit barn.